Arbejdstøj


MASCOT tilbyder et stort udvalg af arbejdstøj til både mænd og kvinder. Arbejdstøjet er udviklet til mange forskellige brancher heriblandt håndværk, industri, produktion, transport og offshore. MASCOTs produkter kommer i mange forskellige materialer, farver og pasformer, så du kan finde beklædning, der matcher netop dine behov.

Når du køber MASCOT arbejdstøj, kan du være sikker på at få slidstærke produkter med lang holdbarhed. Alle produkter er testet efter MASCOTs TESTED TO WORK principper gennem laboratorie- og brugertests. Det sikrer produkter i høj kvalitet, som kan holde til den hverdag, de møder.


Certificeret til mange behov

Hos MASCOT finder du arbejdstøj, som lever op til høje internationale standarder inden for fx synlig beklædning, åndbart, vind- og vandtæt arbejdstøj samt beskyttelse mod svejsning. Derudover har MASCOT et stort udvalg af ProWash®-produkter, som tåler industrivask og industriel tørring. ProWash®-produkterne er testet efter EN ISO 15797.

Forskellige materialer til forskellige behov

MASCOTs sortiment indeholder mange forskellige stoftyper blandt andet arbejdstøj i 100 % firevejs strækstof, der er et fleksibelt, let og slidstærkt materiale. Firevejs strækstoffet følger nemt dine bevægelser og sikrer ultimativ bevægelsesfrihed.

På MASCOT® Webshop finder du også bløde bomuldsvarer, der er særligt behagelige mod huden. Du finder blandt andet en variant i 100 % økologisk bomuld. Sortimentet rummer desuden mange forskellige stofkompositioner, så du finder alt fra lette og åndbare metervarer til mere faste og robuste metervarer.

Slidstærke materialer

Fælles for alt arbejdstøj fra MASCOT er, at produkterne er udviklet til at holde længe. MASCOT anvender blandt andet teknologier som Dyneema®, CORDURA® og Kevlar®, der øger henholdsvis slidstyrke og stikmodstand på beklædningens mest udsatte steder. Det er med til at forlænge tøjets levetid.
Hos MASCOT undersøger vi hele tiden mulighederne for genanvendelse. Vi går dog ikke ned på produkternes høje slidstyrke, som er med til at højne produkternes levetid. Hos MASCOT er bæredygtighed også holdbarhed – det vil sige produkter, der holder længe.

 

Pasformer til mænd og kvinder

MASCOT tilbyder arbejdstøj i både en herrepasform og to forskellige damepasformer. Mange kvinder har svært ved at finde arbejdstøj, der sidder rigtigt, men i MASCOTs sortiment finder du alt fra T-shirts og poloshirts til fleecetrøjer og jakker, som er figursyet til kvinder.

Derudover har MASCOT både arbejdsbukser og -nederdele i to forskellige damepasformer (DIAMOND og PEARL). Hvilken pasform du skal vælge afhænger af forskellen mellem dit talje- og hoftemål. Du kan læse mere om arbejdstøj til kvinder og de to damepasformer her på webshoppen.

MASCOTs størrelsesguide

Det er vigtigt, du vælger den rigtige størrelse, da størrelsen er altafgørende for a sikre en komfortabel pasform. Derfor er det også essentielt, at du sikrer dig den rette størrelse, første gang du bestiller MASCOT arbejdstøj online. I tilfælde af at størrelsen er forkert, risikerer du, at produkternes lommer eller detaljer muligvis ikke sidder, hvor de skal. Er dine arbejdsbukser for store, kan du opleve, at linningen gaber ved lænden ved knælende arbejde. Er bukserne for lange eller for korte risikerer du, at dine knæpuder sidder forkert og dermed ikke beskytter dine knæ. Det er en af årsagerne til, at MASCOT producerer arbejdstøj i tre forskellige benlængder.

MASCOT har udviklet en størrelsesguide, der hjælper dig med at finde din MASCOT-størrelse. Find størrelsesguide her.

Tøj til børn

MASCOT udvikler åndbart og slidstærkt tøj til børn med inspiration fra MASCOTs arbejdsbeklædning til mænd og kvinder. Sortimentet indeholder børnetøj i 100% firevejs strækstof, der giver de bedste forudsætninger for leg og bevægelse. Materialerne er slidstærke, så de holder til at blive brugt uden, at der går hul på knæ og buksebag ved første tur på legepladsen.

Design og farver går igen fra serien af arbejdstøj til voksne, så børnene kan matche med mor og far. Børnetøjet findes i størrelse 3-14 år.